PEJ Gruppen: Good Cow, Bad Cow — aktivistisk madkommunikation
Sep
18
to Sep 26

PEJ Gruppen: Good Cow, Bad Cow — aktivistisk madkommunikation

Hvem definerer, hvordan vi taler om sundhed, klima og bæredygtighed? Banen kridtets for alvor op i samtalen om, hvad vi skal spise, og madaktivisterne fører an. Marie Sainabou Jeng kaster et kritisk blik på budskaber og virkemidler i kampen om at definere mad-diskurserne og tegner profilerne af dagens virksomhedsaktivister, hvor aktørerne både er enkeltpersoner, virksomheder og organisationer.

View Event →

FREJA SYMPOSIUM: Improving gender equality in the hospitality industry of the Nordic countries
Aug
26
8:30 AM08:30

FREJA SYMPOSIUM: Improving gender equality in the hospitality industry of the Nordic countries

Norden høster mange roser, både når det kommer til ligestilling og progressiv madkultur. Så hvordan kan det være, at blot et fåtal af restaurationsbranchens ledende stillinger er besat af kvinder?

Det spørgsmål kommer under luppen, når Freja Symposium for anden gang indtager Copenhagen Cooking & Food Festival 26. august. 

Det årlige symposium arbejder for at styrke ligestillingen i restaurationsbranchen i de Nordiske lande med fokus på ikke bare at dele viden og erfaringer, men også opfordre til handling.

Fokus for Freja Symposium 2019 blev allerede etableret ved konklusionen på sidste års møde. Her søsatte man planer om at bygge en koalition mellem kvinder i restaurationsbranchen og etablere et konkret internt mentorprogram. På Freja Symposium 2019 vil deltagerne gennem en række workshops arbejde videre med, hvordan de ambitioner bedst realiseres.

Bag workshops’ne, står Ekstra Bladets Karen Bro og svenske Fia Gullakson. Karen Bro er chefredaktør på Ekstra Bladet og medstifter af netværket ‘Kvindelig talt’, som hun har sat i verden med Lêlês bagkvinde Anh Lê, og Fia Gullakson er selvlært kok med en serieiværksætter i maven, der har været med til at sætte Jämtland på det kulinariske verdenskort med en lang række spændende initiativer.

Sammen sætter de rammerne for symposiets ligestillingsarbejde. De suppleres af oplæg fra flere andre fremtrædende kvindestemmer i restaurationsbranchen.

Udover en lang række spændende oplæg og workshops kan deltagere i symposiet også se frem til to fantastiske måltider, når stjernekok Kamilla Seidler og holdet bag hendes nye restaurant Lola står bag både frokost og middag. 

Kamilla Seidler er blandt andet blevet hyldet som Sydamerikas bedste kvindelige kok for sit arbejde med Claus Meyers socialgastronomiske restaurantprojekt Gusto i Bolivia. Hun er en af 11 stærke kvindestemmer fra den nordiske madscene, der tilsammen udgør Freja Symposiums advisory board.

Du kan læse mere om Freja Symposium og årets program på hjemmesiden.

Køb billetter til Freja Symposium på madbillet.dk

View Event →
Folkemødet: Gastronomiens akilleshæl - en samtale om social bæredygtighed
Jun
14
1:00 PM13:00

Folkemødet: Gastronomiens akilleshæl - en samtale om social bæredygtighed

Hvorfor vægtes koens velfærd højere end kokkens i samtalerne om dansk gastronomi? 

Vi har for længst lært at spørge ind til madens oprindelse, produktionsmetode og velfærd, når vi går på restaurant, men hvor falder de kritiske spørgsmål og krav til kokkens og tjenerens rettigheder og arbejdsliv? Social bæredygtighed i restaurantionsbranchen er stadig tys tys, men det skal ændres nu, hvis branchen skal overleve. Nye undersøgelser om trivsel i branchen kalder på handling, så kom og tag del i samtalen om, hvordan vi forandrer status quo.

View Event →